Hvorfor er motion så vigtigt?

Hvorfor er motion så vigtigt?

Hvorfor er motion så vigtigt?

Du har sikkert hørt det før – fysisk træning er godt for dig. Og det er korrekt. Regelmæssig motion giver mange sundhedsmæssige fordele. Du kommer generelt i bedre form, din selvtillid styrkes, og du reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme, sukkersyge, knogleskørhed og nogle kræftformer.1 Fordelene taler for sig selv.

Motion er godt for alle, men regelmæssig fysisk aktivitet, fysioterapi og motion kan være særligt gavnligt for personer med hæmofili. Det skyldes primært, at det giver større muskelstyrke og stabilitet til kroppens led, og det reducerer risikoen for skader, blødninger og ledskader markant.2 3 Tag en snak med dit sundhedsteam om, hvilken type træning der er bedst for dig. Motion er ensbetydende med, at du passer godt på dig selv, nu og i fremtiden.

Bliv inspireret

Clives historie er en ud af mange beretninger, der beviser, at når man sætter sig noget for, så kan man nå langt – uanset hvor umuligt det så ud fra starten. Historien om Clive og hans kone Clare, deres styrke og gåpåmod er utroligt inspirerende. Hvilken af dine drømme er du klar til at gå efter?

Hvorfor er motion godt for kroppens led?

Kroppens led, både knæ, hofter og ankler, støttes alle af forskellige muskeltyper. Hvis dine muskler er svage, øges risikoen for hyppige blødninger i leddene, og du ved sikkert allerede, at det kan føre til kroniske hævelser og smerter. Og det kan starte en negativ spiral, som forstærkes med hver blødning.

model

Passende motion og træning beskytter leddene mod nedbrydning ved at styrke musklerne, forbedre din koordinationsevne og gøre leddene mere smidige. Det er også en god hjælp til at holde vægten, hvilket minimerer belastningen på leddene. De forskellige fordele supplerer hinanden, og i længden vil du opleve færre og mindre alvorlige ledblødninger.

aktiv

Trin 1: Stil spørgsmål

Uanset om du er i god form eller ej, er det vigtigt at gribe din træning rigtigt an, så du får mest ud af den. Før du starter, er der nogle faktorer, du skal overveje. De afhænger for eksempel af dine mål og dine fysiske eller følelsesmæssige behov. Her er et par eksempler på spørgsmål, du kan stille dig selv:

Hvordan er min aktuelle fysiske form?
Har jeg skader eller problemer, jeg skal tage hensyn til?
Hvilke mål har jeg for min livsstil og min træning?
Hvilken type motion kan jeg lide?


Når du har overvejet dine behov og mål, kan du tage en snak med din fysioterapeut eller dit sundhedsteam. De er eksperter, når det handler om motion og hæmofili. De kan bruge svarene på dine spørgsmål til at hjælpe dig med at udvikle en træningsplan, der passer til dig og din hæmofili.


Sammen med dem kan du for eksempel:
Vurdere en eventuel risiko ved forskellige typer sport og træningsprogrammer
Overveje forskellige strategier til at adressere en eventuel risiko
Lægge en plan, der kan hjælpe dig til at nå dine mål, både fysisk og mentalt

TRIN 2: Vælg en sportsgren (eller to!)

Når man har hæmofili, bliver man rådet til at undgå såkaldt kontaktsport, fordi der er høj risiko for skader. Sportsgrene som fodbold og boksning kategoriseres normalt som hårde og med mange skader. Det er bedre at vælge en anden type sport, som giver god træning, og som er lige så sjov og konkurrencepræget (hvis det er det, du ønsker!).

Det kunne være svømning, golf, badminton, bueskydning, cykling, roning, sejlsport, bordtennis og vandring. Hvis du selv laver lidt research og ellers spørger din fysioterapeut, så kan du helt sikkert finde nogle sportsaktiviteter, der passer perfekt til dig.

TRIN 3: Planlæg dine infusioner efter aktivitetsniveau

Hvis du skal spille kamp, træne eller bare spille en runde med nogle venner, er det vigtigt, at du planlægger dine infusioner efter det. En generel regel er, at du skal kende dit faktorniveau, og når du skal dyrke krævende aktiviteter, skal du være sikker på, at niveauet er tilstrækkeligt højt til at give dig den nødvendige beskyttelse. Dit behandlingsteam kan til enhver tid hjælpe dig med at tilrettelægge dine infusioner efter din træningsplan.

TRIN 4: Opvarmning. Udstrækning.

Når du har fået træningstøjet på og er klar til kamp, kan det være fristende at kaste sig ud i det uden opvarmning. Men det er vigtigt at forberede kroppen før en sportspræstation for at undgå skader. I stedet for at gå fra 0 til 100 på få sekunder er det en god idé at lave en grundig opvarmning med blide øvelser og udstrækninger, så kroppen er smidig og klar til træningen.

På samme måde er det nemt at glemme udstrækningen, når du står sveddryppende og længes efter et brusebad. Men fuldstændig som opvarmning er udstrækning efter træningen meget vigtig. Dine muskler restituerer bedre, og du undgår stivhed og ømhed efter træning. Med en god optakt og afrunding af træningen reducerer du risikoen for skader, og så er du også kørende dagen efter! Din fysioterapeut kan rådgive dig om udstrækningsøvelser og andre gode opvarmnings- og nedkølingsøvelser, der er tilpasset specielt til dig og til din sportsgren eller dit træningsprogram.

Udstrækning
aktiv

Find en fast rutine

 

 

Et godt træningsprogram skal helst indeholde aktiviteter, der styrker din kondition og udholdenhed generelt, og derudover aktiviteter, der målrettet styrker koordinationsevne, muskelstyrke, smidighed og balance. Du vil opleve gode resultater, hvis du træner i 30 minutter med regelmæssige intervaller gennem ugen. Din fysioterapeut kan rådgive dig om det program, der passer bedst til dig.

Den stabile indsats

 

 

 

... giver størst gevinst. Læg realistiske planer! Hvis du lægger for hårdt ud, kan det give skader og måske øget risiko for blødninger. Det er ikke hensigten. Start langsomt op, og opbyg gradvist dit træningsprogram over nogle uger.

Stop med det samme!

 

 

 

Hvis du på noget tidspunkt får ondt, skal du stoppe med det samme. Hvis du har mistanke om, at der opstår en blødning under træning, skal du kontakte dit sundhedsteam. Uanset hvad, må du ikke forcere noget for at gennemføre dagens træning. Din krop vil takke dig for, at du lytter til den.

Opstart af træning efter en skade

 

 

 

 

Har du haft en skade? Det er bestemt ikke enden på det hele. Du er hurtigt tilbage og i gang igen. Din fysioterapeut og dit sundhedsteam kan vurdere, hvor alvorlig din skade er, og vejlede dig med hensyn til en eventuel restitutionsperiode. Generelt kræver forstuvning og blødninger i led samt muskelforstrækninger 4-6 uger til at hele.2 Efter en ledblødning skal alle typer fysisk motion startes gradvist op igen. 4

Tal med dit sundhedsteam

 


Regelmæssige opfølgningssamtaler med din fysioterapeut og resten af dit sundhedsteam er vigtige. På den måde kan de personer, der styrer dit behandlingsforløb, vurdere, hvordan dine led og din krop generelt reagerer på fysisk træning, og om du skal lave ændringer i dit program.


Hvis du synes, at informationerne i sektionen her var nyttige, kan du downloade det hele samlet her, inklusive forslag til en træningsplan.

REFERENCES:

1. Wittmeier K and Mulder K. Haemophilia 2007;13(2):31-37.
2. Negrier C, et al. Haemophilia 2013;19:487-498.
3. Tiktinsky R, et al. Haemophilia 2002;8:22-27.
4. World Federation of Hemophilia. Guidelines for the management of haemophilia. 2nd edition. 2012.

 

 

NP-8529